fbpx

Efterårsferie i Himmerland

Efterårsferie 

er  tid til sjov og nærvær for hele familien

Efterårsferien i Himmerland er fyldt med sjove aktiviteter for hele familien. Vi har her samlet et overblik over de aktiviteter og oplevelser, som hele familien kan glæde sig til – men vi har også fundet gode bud på trygge og sjove rammer for ferien.

Rammerne til jeres efterårsferie

For at skabe den helt perfekte ferie for hele familien, gælder det om at finde de rigtige rammer og en tryg base at vende hjem til efter en dag fyldt med oplevelser. Vi har her 3 gode bud – og de er alle fyldt med sjov for store og små! 

Med en beliggenhed lige ud til Limfjorden er Landal Rønbjerg det perfekte sted for en sjov og aktiv ferie for hele familien. Ferieparken er spækket med sjove uden- og indendørs aktiviteter for enhver smag.

Resortet tilbyder en komplet vifte af faciliteter, der tilsammen lever op til de højeste standarder! Samtidig er her et væld af aktiviteter – fx golf, badeland, bowling, spa, adventure golf, tennis og meget mere.

I Øster Hurup, der ligger på Himmerlands Østkyst, er der masser af naturoplevelser, højt til loftet og ikke mindst fantastiske sommerhuse, der kan skabe rammen om jeres ferie.

Aktiviteter og oplevelser

Efterårsferien i Himmerland er fyldt med sjove aktiviteter for hele familien. Her er et overblik over de aktiviteter og oplevelser, som hele familien kan glæde sig til. 

Tag på en spændende tidsrejse langs Himmerlands Vestkyst – her venter historiske oplevelser og smuk natur. Hele familien kan få en ekstraordinær og underholdende oplevelse, hvor I sammen rejser ca. 55 millioner år tilbage i tiden og frem til 1800-tallet.

Tag plads i det næsten 100 år gamle veterantog og rejs tilbage i tiden til den gang bedstemor og oldefar var unge. I efterårferien kan I komme med toget på kastanjetur og Halloween tur  så der er nok at glæde sig til! 

Besøg Onkel Toms Klatreskov i Hobro i efterårsferien – her kan i “svinge” jer i træernes top, når I kommer højt til vejrs. Måske oplever I et sus i maven og mærker benene ryste en lillebitte smule under jer.

– et ferieresort fyldt med oplevelser for hele familien: golf, badeland, spa, bowling, legeland, minigolf, legeplads, diverse spil og gaming og meget mere. Her er der sjov og leg for hele familien.

Hos Landal er der masser af aktiviteter for hele familien: indendørs legeland, tropisk badeland, bowling, fitnesscenter, sportshal, minigolf, prøve bueskydning eller nogle af de mange muligeder for boldspil.

Oplev den smukke Mariager Fjord fra vandsiden. På turen med Svanen kan i sejle mellem Mariager og Hobro og retur. Det er en skøn tur for hele familien – og måske i vil kombinere Svanen med toget og en bus og dermed opleve Trekantruten?

Efterårsferie i Lille Vildmose er lig med sjove aktiviteter! Der er både guidede ture til de voksne og sjov for de mindre med gys og gru, sjov i naturværksteder og vi flår en kronhjort – og meget mere.

På Mariager Saltcenter byder de i efterårsferien indenfor til en verden af salt med sjove aktiviteter for store og små. Syd dit eget salt, gå på opdagelse i minen og deltag i efterårs-aktiviteterne.

I hele uge 42 er der sjove aktiviteter for store og små på GASmuseet. Nogle dage er æblepresseren også sat frem – så medbring egne æbler til lækker saft. Se alle aktiviteter her,

I efterårsferien er der hver dag guidede ture ned i minen. Her er der hundredevis af flagermus, som overvintrer hvert år. Her er både hyggelige og uhyggelige historier for store og små.

Randers Regnskov byder i efterårsferien indenfor til sjove aktiviteter. Sædvanligvis plejer du at kunne møde regnskoven og dens dyr om natten – en anderledes og spændende oplevelse!

 I Fårup Sommerland er der åbent i forlystelserne og sjove og måske lidt uhyggelige aktiviteter i anledning af efterårsferien.

Overnatning

Se alle overnatningssteder i Himmerland her

Relateret indhold

Støttet af: